Press release · 08.03.2012 SSW sørger over Silke Hinrichsen

Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) sørger over sit mangeårige landdagsmedlem Silke Hinrichsen, der efter alvorlig sygdom er afgået ved døden i en alder af 55 år. Silke Hinrichsen var advokat og repræsenterede det danske mindretals parti i det slesvig-holstenske delstatparlament, Landdagen, i årene 2000-2005 og siden 2009.

„Vi har ikke kun mistet en dygtig og engageret kampfælle, men også en elsket kollega. Silke Hinrichsen havde stor anseelse hos alle partier på grund af hendes saglige politikstil og hendes store integritet. Hun stod for en liberal retspolitik, en solidarisk socialpolitik, en konsekvent kamp for kvindernes ligestilling og en politisk moral der ikke gik på kompromis. Med disse værdier har hun præget SSWs politik i mange år. Silke efterlader et meget stort tomrum - både menneskeligt og politisk. Vi er meget kede af det og føler med hendes nærmeste pårørende“, udtaler formanden for SSWs landdagsgruppe, Anke Spoorendonk.

Silke Hinrichsen blev født 1957 i Flensborg og voksede op i Læk i Nordfrisland. Hun læset jura i Kiel og København og grundlagde i 1986 et advokatkontor i Flensborg sammen med en række kompagnoner. Hendes politiske karriere startede i den flensborgske kommunalpolitik, hvor hun i årene 1986 til 2000 blandt andet nåede at være formand for finansudvalget, formand for kvindeudvalget, medlem af magistraten og gruppeformand for SSWs byrådsgruppe. Fra 2010 var hun formand for partiorganisationen i Flensborg. Fra 2000 til 2005 og fra 2009 til 2012 repræsenterede hun det danske mindretal i delstatsparlamentet, hvor hun til sidst var medlem af indenrigs- og retsudvalget og af landdagens ombudsudvalg.

Ved siden af det politiske arbejde var Silke Hinrichsen stærkt engageret i bestyrelserne for en række sociale og kulturelle organisationer og foreninger. Derudover har hun blandt andet repræsenteret det danske mindretal i medierådet, der fører tilsyn med de private medier i Slesvig-Holsten.

Flere personlige informationer og Silke Hinrichsen findes på hendes hjemmeside www.silkehinrichsen.de



Weitere Artikel

Press release · Sybilla Nitsch · 12.03.2025 Northvolt-Insolvenz: SSW fordert klare Strategie von der Landesregierung

Zur beantragten Insolvenz des schwedischen Batterieherstellers Northvolt erklärt die wirtschaftspolitische Sprecherin der SSW-Landtagsfraktion, Sybilla Nitsch:

Weiterlesen

Press release · Christian Dirschauer · 05.03.2025 Muschelfischerei in der Flensburger Förde: Dänemark kündigt Ende vor Sommer 2025 an

Gute Nachrichten für die Flensburger Förde: Die dänische Regierung teilt in einem Brief mit, dass das Verbot der Muschelfischerei mit Schleppnetzen voraussichtlich noch im ersten Halbjahr 2025 in Kraft treten soll.

Weiterlesen

Press release · Christian Dirschauer · 04.03.2025 Offshore-Rettung ist Glückssache

Wie ist es um die Sicherheit der zahlreichen Arbeiter:innen in Offshore-Windparks auf hoher See bestellt? Das wollten wir von der Landesregierung erfahren und haben eine Kleine Anfrage gestellt (Drucksache 20/2921). Die Antworten sind alles andere als beruhigend.

Weiterlesen